Kør-selv-ferie: Harzen
Harzen ligger cirka 450 kilometer fra den dansk-tyske grænse, og området er en perfekt feriedestination til kør selv-turen. I mange år har ferie i Harzen været et eftertragtet rejsemål for danske turister. Dét forstår man fuldt ud, når man står i det idylliske landskab.
Ferie i Harzen kan vi med rette kalde: Den lille rejse – med store oplevelser – for her er nok af oplevelser at vælge i mellem for de eventyrlystne.
Det kan du opleve på din kør-selv-ferie til Harzen
Når du kører selv til Harzen, kommer du til det nordligste tyske bjergområde. Et område, der overrasker én, med sit smukke afvekslende landskab. På ferie i Harzen oplever du en overvældende natur, her er høje skovklædte bjerge på op til 1.000 meters højde, dybe dale, bratte klippestier, rislende små floder, brusende vandfald, klare søer og idylliske gamle landsbyer.
Det er ikke overraskende, at mange danskere har nydt en kør-selv-ferie til Harzen. Især på grund af den friske luft og skønne natur. Harzen er et imponerende ferieparadis for naturelskere. Området er på størrelse med Fyn, og kører du selv til Harzen, er det værd at lægge vejen forbi hovedbyen, der hedder Goslar.
Beliggende i det sydlige Harzen, tæt ved den tidligere grænse til Østtyskland, finder du endnu en perle til din ferie: Braunlage, en af Harzens mest attraktive byer. Her er nok af aktiviteter at vælge imellem på ferien. Tag i skøjtehal eller på svævebane og meget mere.
Går din kør-selv-ferie til Harzen i vinterperioden? Så har området oplagte muligheder til en skiferie. Læs mere om skiferie i Harzen.
Aktiv ferie: Harzen
Harzen er også det perfekte sted for en aktiv ferie. Der findes rigtig mange ruter for dig, der gerne vil afsted med racercykel, MTB eller med et par gode vandrestøvler.
Pak vandrestøvlerne
Har du pakket vandrestøvlerne til din kør-selv-ferie i Harzen, har du nok af ruter at vælge imellem. De er i forskellige sværhedsgrader i kuperet skovområde. På dine vandreture kan du gå på opdagelse blandt små bjerge og i idyllisk natur.
På moutainbike (MTB) i Harzen
Tysklands næststørste rutenet for MTB findes i Harzen (cirka 2.300 kilometer). Ruterne har forskellige sværhedsgrader fra let til ekstrem. Så du kan roligt spænde din mountainbike eller racercykel på bilen, når du tager på kør-selv-ferie i Harzen.
Kør selv på motorcykel (MC) til Harzen
Kører du på MC på ferie i Harzen? Så har vi kontakter i Harzen, hvor I kan bo på hotel eller i hytter undervejs på turen. Vi kan også være behjælpelige med at arrangerer guidede ture på MC rundt i Harzen med en lokal dansk guide. Vælg imellem ture i forskellige sværhedsgrader for dig, der ”kan køre i bjerge”; fra de lettere øvede over de mere øvede til de erfarne.
Vil du vide mere om kør-selv til Harzen på MC, så kontakt os på e-mail LR@Lauritzen-rejser.dk eller ring på +45 74 72 15 20 – vi uddyber meget gerne mere herom.
Det kan du opleve på din kør-selv-ferie i Harzen
Overnatning på kør-selv-ferie i Harzen
Lauritzen rejser anbefaler AHORN Harz Hotel Braunlage****
4-stjernet hotel i bjergbyen Braunlage i Harzen, direkte ved den store svævebane. Hotellet har elevator, swimmingpool, motionscenter, panorama restaurant mm. Alle værelser er med privat bad og toilet. Betalings p-plads (garage) ved hotellet, og gratis nedenfor hotellet (man skal have billet udleveret på hotellet).
Pris: Fra kr. 1.500 pr. person
Inkl. i prisen: 3 overnatninger i dobbeltværelse med morgenmad
Tillæg for eneværelse: kr. 725
På stedet betales kurtaxe: € 2,50 pr. prs. pr. dag (betales i kontanter)
Lauritzen rejser anbefaler Hotel im Tannengrund***
3-stjernet familievenligt hotel i den lille hyggelige by Langelsheim i Harzen. Hotellet har indendørs- og udendørs swimmingpool, bar og restaurant mm. Alle værelser er med privat bad og toilet. Gratis p-plads ved hotel.
Inkl. i prisen: 3 overnatninger i dobbeltværelse med ½-pension (aftensmad og morgenmad)
Skal vi skræddersy din kør-selv-ferie til Harzen?
Lad os sammensætte din rejse efter dine ønsker og behov til turen.
Andre populære kør selv-destinationer
Mosel
Sauerland
Østrig
Vores service trin for trin
Vi sammensætter din kør-selv-ferie, så den er skræddersyet til dine ønsker og behov.
1. Kontakt os
Udfyld vores formular her på siden.
Har du spørgsmål eller andre henvendelser kan du altid sende os en mail eller ringe til os.
2. Beskriv din rejse
Skriv i formularen, hvornår du ønsker, din kør selv badeferie skal starte og slutte, hvor du gerne vil have, at rejsen skal gå hen, samt hvor mange I skal afsted.
Er der børn iblandt, så skriv gerne alder på dem.
Har du ikke valgt destination endnu, kan du finde inspiration blandt vores forslag her på hjemmesiden, eller skriv ønskerne til os.
3. Bestil
Efter modtagelse af jeres forespørgsel, sender vi et tilbud til dig skræddersyet ud fra dine ønsker og behov til din kør-selv badeferie, som du har beskrevet i formularen. Booker I turen, sender vi en bekræftelse og yderligere info til jer om rejsen.